Guide om smykker

GUIDE: God stil med smykker

Guide til god stil med smykker

Guide: Sådan får du en god stil med smykker

Kunne du også godt tænke dig at få en god stil med smykker? Mange af os bruger dem dagligt, men ved ikke helt, hvordan de skal bruges bedst, så man får en god stil med dem. De kan være noget, som virkelig løfter et outfit, og derfor er det vigtigt, man udvælger, hvad man godt kan lide indenfor accessories, og hvad man gerne vil fremvise af sin krop med sine valg. Læs med her i artiklen og få lidt inspiration til, hvordan du kan få en god stil med dine smykker og på den måde løfte dine outfits og tydeliggøre de gode dele ved din krop.

De er ikke kun for kvinder

Inden vi går i gang med den store guide, er det rigtigt vigtigt lige at nævne, at smykker altså ikke kun er for kvinder. Rigtig mange mænd går også med dem hver dag, og det bliver faktisk mere og mere populært for mænd at have smykker på. Især ringe til mænd er noget, der er kommet meget frem de sidste par år, hvor forbilleder som Harry Styles for eksempel elsker at vise dine ringe frem. Heldigvis behøver ringene til mænd ikke være feminine. De er faktisk rigtig mandige. På ovenstående link kan du finde et utal af ringe til mænd, hvor der helt sikkert er en eller flere ringe, som vil være perfekt til dig og din mandige stil.

Smykker er også til mænd

Sådan vælger du de bedste smykker til dit outfit

Hvordan vælger man lige de bedste ting til ens outfit? Det kommer klart an på, hvilket outfit du har valgt at iføre dig. Hvis du for eksempel har et meget simpelt outfit på, kan det være rigtig fint at have lidt flere smykker på, end du ellers ville, eller have nogle lidt vildere nogle på, end du ellers ville. Et simpelt outfit kan for eksempel være et par jeans, der passer dig rigtig godt og en simpelt t-shirt eller sweater uden noget print på. På den måde kommer der nemlig et skønt samspil mellem dit simple outfit og dine vilde smykker eller de mange slags. Omvendt kan du også vælge at iføre dig et mere vildt outfit bestående af en masse print og farver. Her er det ikke de mange eller de vilde , som skal fuldende outfittet, selvom det måske virker sådan, fordi du i forvejen har noget lidt vildere tøj på. Dog skal du gerne her nedtone dit outfit lidt med dine smykker. Så her er simple ting, som et lille armbånd eller en sød halskæde netop det, der kan fuldende dit outfit.

Sådan kan du løfte dit outfit med dine smykker

Undrer du dig så over, hvordan du kan løfte dit outfit med dem? Nu ved du fra det tidligere afsnit, hvilken slags du skal have på til dit outfit. Men hvordan løfter man så lige ens outfit med dem? Det gør man blandt andet ved at sørge for, at de er i ens metaller, så de ikke går i krig mod hinanden. Det kan nemlig se meget uprofessionelt ud, hvis man vælger at blande de forskellige metaller i et outfit. Her er det en god ide blot at vælge, om man gerne vil bære smykker i sølv, guld eller bronze eller et andet metal den specifikke dag. Man kan jo altid skifte lidt rundt, hvis man har mange slags i forskellige metaller. Husk også at nogle hudtoner egner sig bedst til smykker i guld og nogle hudtoner egner sig bedst til dem i sølv.

Smykker i guld

Hvis du har en hudtone med en varm undertone, egner smykker i guld sig helt klart bedst til dig. Dette skyldes, at varmen fra dem og din hud komplimenterer hinanden på en rigtig god måde. På den måde kan varmen i guldsmykkerne understrege din egen huds glød og gøre den endnu mere glødende. Med en varm hudtone kan du også benytte rosa-guld og kobber.

Smykker i sølv

Har du derimod en hudtone med en kølig undertone, er dem i sølv eller måske stål en rigtig god mulighed for dig. Dette skyldes igen, at tonen fra smykket komplimenterer din hudtone på en rigtig god måde.

Smykker i begge farver?

Nogle hudtoner egner sig faktisk både til guld og sølv. Så hvis du hverken synes, at du har en varm undertone i huden eller en kølig undertone i huden, så er du nok en type, der kan bruge både dem i sølv og guld. På den måde kan du altså lege med metallerne i smykkerne og finde det, du har det bedst med at have på. Og selvfølgelig er disse ”regler” med undertoner i huden ikke alt. Man skal også huske, hvad man har det bedst med. Hvis du for eksempel elsker dem i guld, men du har en kølig undertone, skal du klart stadig bare bruge dem i guld.

Smykker i mange farver

Læs flere artikler om smykker

Andre kategorier

Del:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Reddit
VK
OK
Tumblr
Digg
Skype
StumbleUpon
Mix
Telegram
Pocket
XING
WhatsApp
Email

Artikler i samme genre

Guide om smykker

GUIDE: God stil med smykker

Guide: Sådan får du en god stil med smykker Kunne du også godt tænke dig at få en god stil med smykker? Mange af os

Arve smykkerne

Arve smykker 2020

Har du prøvet at arve en pose sølv smykker? Nå du har også stået med en bunke arve sølv. Det er jo sjovt med det

Rewear Genbrugssmykker Ringe

Genbrugssmykker 2020

Genbrugssmykker 2020 Genbrugssmykker og accessories fra Rewear Fuldend dit personlige look hos REWEAR med accessories og genbrugssmykker i højkvalitets. Smykker er en af de mest